Drømmer du om en ny begyndelse?

Begyndelser har en særlig kraft.

En vitalitet og friskhed, fordi de bærer på en ny mulighed;

en ny måde at være dig på, så du lever med autenticitet og deler dine unikke gaver med verden.

En ny begyndelse forudsætter ofte mod, fordi den indebærer nye valg og et opgør med vaner, der ikke længere støtter os.

En ny begyndelse er en invitation til at slippe det, som ikke nærer os, for at give plads til det essentielle.

Kom med på et forløb, der gennem meditation, poesi, selvomsorg og min guidance støtter dig i at stå i dit lys.

Så du lever nærværende og glædesfyldt

med dit sjælsformål og særlige gaver i centrum.

Et liv, hvor du tør være tro mod hjertets hvisken

og lader det lede dine valg i både arbejdsliv, familieliv og i relationen til dig selv.

Det vil glæde mig at holde rum for dig og din nye begyndelse.

Meditation

Meditation er en enestående praksis til at skabe ro og balance i kroppen og i vores nervesystem, så vi får en stærkere forbindelse til os selv og vores indre liv.

Meditation hjælper os med at slippe spændinger og giver plads til at begynde på ny med et friskt og åbent sind. Vi kommer i forbindelse med vores indre helle og her fra kan vi generere ro, klarhed og styrke gennem dagen.

Du får mulighed for at etablere en daglig meditationspraksis under forløbet og du vil blive introduceret for en vifte af meditationer, som du kan benytte til forskellige formål i livet.

Poesi

Poesi har en særlig evne til at genforbinde, heale og transformere os. Det har reddet mig i svære stunder og inspireret mig til mange nye indsigter.

Poesien fører os ind i sjælens verden, i forbindelse med en tidløs visdom, hvor vi bliver mindet om ting, vi kun anede, men endnu ikke er fuldt ud bevidste om.

Gennem et nøje udvalg af digte fra verdenslitteraturen og fra sjæledigtere vil du modtage indsigter og intuitioner, der ellers ikke er tilgængelige for dig. 

På forløbet får du

✓ Ti LIVE online workshops á 2 timer med Didde og en lille gruppe skønne kvinder

✓ Ti LIVE online morgenmeditations-sessioner á 30 minutter

✓ Ti lydfiler med inspiration fra Didde – én til hver af de 10 moduler

✓ Ti sjælebreve med inspiration til modulet

✓ En efterprøvet transformationsproces, øvelser og meditationer

✓ To x 1:1 individuelle Soul sessions med Didde á 75 minutters varighed per session

Forløbet er for dig

♡ Der drømmer om at stå stærkt i din egen kraft og med forbindelse til dit unikke formål.

 Som ønsker at få større ro, klarhed, nydelse og livsglæde.

♡ Som længes efter en ny begyndelse. Det kan fx. være et jobskifte, at lykkes som selvstændig, at skrive en bog, at flytte eller du ønsker at etablere en meditationspraksis, at ændre en vane eller drage større omsorg for dig selv.

♡ Der ønsker at blive mere modig og overkomme de overbevisninger, der holder dig tilbage fra at leve helhjertet.

♡ Som enten er ny eller mere erfaren med meditation, men som ønsker at lære nye øvelser og mærke støtten ved at meditere i fællesskab.

♡ Som ønsker at byde velkommen til mere kreativitet, skønhed og samhørighed i livet.

♡ Der er klar til at tage små eller store skridt og skabe en smuk forandring, en ny begyndelse.

♡ Der ønsker at få sjælen med i dit liv og virke.

Sådan foregår det

Forløbet begynder mandag den 18. september 2023 og vi mødes online via Zoom hver mandag kl.19 – 21 til en fælles workshop omkring ugens tema (se temaerne for de ti moduler længere nede). Møderne optages, hvis du er forhindret i at deltage.

Desuden mødes vi til morgen-meditation for de morgenfriske på skiftende hverdagsmorgener kl. 7.30-8.00, hvor jeg guider en støttende og styrkende meditation, der giver en god start på dagen. Morgen meditationerne optages også, så du har mulighed for at høre dem senere, hvis ikke du kan være med live.

Du vil også få adgang til guidede meditationer, som du kan benytte mellem undervisningsgangene, så du har mulighed for at opbygge en egen praksis.

Desuden vil du hver uge modtage en inspirende lydfil og et sjælebrev skrevet særligt til dig fra Didde, som er designet til at støtte dig i den nye begyndelse. Det hele vil blive samlet i et modulbibliotek, som du får adgang til ved forløbets start og som det er nemt at tilgå – også efter forløbets afrunding.

Forløbet indeholder desuden 2 x individuelle Soul sessioner med Didde (medmindre du har valgt forløbet uden sessioner). Vi aftaler nærmere om datoerne for dem.

Inden forløbet starter vil du modtage en fin guide, med inspiration til, hvordan du skaber et dejligt og uforstyrret rum for dig selv til at modtage online undervisningen i og en skøn litteraturliste med inspiration til fordybende læsning.

Hver ugentlig to timers workshop inkluderer:

Digte og undervisning, der vækker temaerne til live

Guidede meditationer og vejledning til meditativ praksis og livsstil

Skriftlige refleksionsøvelser og sjælfuld udveksling

Et trygt, nærværende og styrkende fællesskab

Didde’s omsorgsfulde og klare guidance, så du får støtte til din nye begyndelse

De 10 workshops finder sted på følgende datoer:

18. september
25. september
2. oktober
9. oktober
16. oktober (ingen undervisning)
23. oktober
30. oktober
6. november
13. november
20. november
27. november

Din underviser

Jeg har i mange år drømt om at lave et forløb, der kombinerer tre af mine passioner; meditation, poesi og at guide mennesker til et mere sjælfuldt liv med formål.

Jeg er Purpose Guide™, meditationslærer og forfatter og har mange års erfaring som leder- og business coach.

Herudover er jeg tilknyttet Purpose Guide Institute i Californien som mentor på deres uddannelser, hvor jeg arbejder med grupper og forløb online, med mennesker fra hele kloden.

I år er det 12 år siden at min mand Nikolaj og jeg startede vores virksomhed Stilhedsrevolutionen. Sammen har vi skrevet fire bøger. Gennem årene har vi haft mange mennesker gennem vores mindfulness uddannelse, forløb, coachingprogrammer og holdt workshop og foredrag i virksomheder. 

Jeg glæder mig til at holde et helt særligt fordybelsesrum, gennem de 10 uger, hvor du vil få lejlighed til at skabe en ny begyndelse.

 

Din investering

For 10 ugers transformerende forløb inklusiv 2 x individuelle Soul sessioner med Didde

9.500 kr inkl. moms

Du kan betale i 3 rater á 3.167 kr.

Spar 500 kr ved tilmelding senest den 15. august.

Ønsker du at være med på forløbet uden Soul sessioner med Didde er prisen

6.500 kr inkl. moms

Du kan betale i 2 rater á 3.250 kr.

Spar 500 kr ved tilmelding senest den 15. august

Tilmelding

Send en mail til diddeflor@gmail.com

Herefter modtager du en bekræftelse samt en faktura. 

Begrænset antal pladser.

Udtalelser

Didde var i stand til at holde og støtte os alle sammen gennem hele forløbet. Hun skabte en perfekt balance mellem at guide mig og lade mig finde min egen vej. Diddes måde at være på afspejler hendes store ro og et medfølende hjerte. Det føles som at være sammen med en dybt betroet ven.

– Maria Andersen

Didde har en helt særlig evne til at skabe et meget nærværende og tillidsfuldt rum, hvor vi har kunnet arbejde på et langt dybere niveau end forventet. Hun ser meget klart og spejler min udviklingsproces, så det hele tiden er det essentielle, jeg får med.

Hendes formidling er rig og fuld af stærke metaforer, som jeg oplever har givet et ekstra niveau af forståelse, som også bidrager til bundfældelsen af de mange nye erkendelser. Diddes ro, kærlige venlighed og visdom smitter og efter en session med hende, føler jeg mig altid rolig, klarsynet og beriget.

– Sidsel Freja Trads Birk

Didde er et fantastisk menneske, som har meget viden og erfaring, som gør, at man straks føler sig i fuldkommen trygge “hænder”. Samtalerne er præget af stor tillid, og hun ved altid præcist, hvor man er og møder en der.

– Anne Katrine Jacobsen

Temaerne for de 10 moduler

1. Vilde gæs – Afsked og ny begyndelse

2. På vildspor – Kraften ved at stoppe op

3. En sommerdag – Anelser og en ny retning

4. Gæstehuset – At velkomme og velsigne

5. Presser igennem – Sorg og overgivelse

6. Helingstid – Accept og heling

7. Lysning – At velkomme det nye

8. Stærk som en havstrøm – At stå i din kraft

9. Sådan som det er – Sjælsformål og helhjertethed

10. Muslingehaven – At dele dine gaver med verden

LYSNING

Jeg skaber en lysning
her, hvor træerne er trukket tilbage.

Jeg laver en cirkel så åben
at månen vil forelske sig
og stryge græsset med hendes sølv.

Jeg sætter sten i de fire retninger,
sten, der har kaldt mit navn
fra bjergtoppe og flodlejer, kløfter og sletter.

Her vil jeg stå med hænderne tomme, åben under månen.

Jeg ved, der er en anden måde at leve på.

Når jeg finder den
vil englene råbe i henrykkelse,
hver celle i min krop
vil være en rose, en stjerne.

– Morgan Farley

Jeg glæder mig meget til forløbet og du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål om forløbet.

Du kan skrive til mig her: diddeflor@gmail.com

så vender jeg tilbage til dig.

Jeg håber, at du har lyst til at være med på dette inspirerende forløb!

Kærlig hilsen

Didde