Gratis Guidede Meditationer

Velkommen til mine gratis meditationer, som jeg håber du kan have glæde af. Inden du begynder meditationen, så find et godt sted at sidde. Det er vigtigt at kunne sidde uforstyrret i de 10-16 minutter, som meditationerne varer. Sæt dig godt til rette på en god stol eller meditationspude, med en rank og afspændt ryg. Sørg eventuelt for at have et tæppe omkring dig, så du ikke bliver kold under meditationen. Sæt din telefon på lydløs. Når du har afsluttet meditationen er det en god idé at strække kroppen blidt og drikke et glas vand, inden du fortsætter med dine aktiviteter. 

Morgen Mirakel Meditation

Denne meditation kan du benytte om morgenen, hvor den giver dig en god start på dagen. Under meditationen vil du få et dybt og roligt åndedræt og en afspændt krop. Du vil blive bevidst om de ting i livet, som du er taknemmelig for og sætte en god intention for din dag.

Få det bedste frem i dig selv og andre

Under denne meditation får du større ro og overskud, som du kan dele ud af til andre. Under meditationen vil dit åndedræt blive dybere og din krop vil blive mere afspændt. Meditationen har fokus på, at du får det bedste frem, i både dig selv og andre.