Udtalelser
“Jeg har følt mig uendeligt tryg i Diddes selskab – guidet godt, på en kærlig og støttende måde. Hendes intuitive og positive måde at være på har været en enorm drivkraft! Purpose Leadership forløbet har været en fantastisk rejse, og min følelse af meningsløshed er opløst. Jeg ved, at jeg har noget at give til livet gennem mit lederskab og mit unikke formål.”
– Jette Dam Christensen, Forretningsudviklingschef, KMD A/S, København
“Jeg har fået en klar fornemmelse af, hvilke unikke styrker jeg har, og større mod til at sætte dem i spil. Didde har stor viden og erfaring som hun formår at formidle på en klar og helhjertet måde. Jeg har fået hjælp til at skabe et meningsfuldt arbejdsliv, hvor jeg bruger mine specielle gaver og får langt mere ud af min indsats.”
– Charlotte
“Soul Coaching forløbet har haft en afgørende indflydelse. Jeg har lært, at forandring er mulig, selv i det store billede. Didde er yderst kompetent og hun er altid godt forberedt og et skridt foran i teori og praksis. Du kan være sikker på at blive udfordret i tanker, følelser og overbevisninger. Tak!”
– Mette
“Tak Didde, for at skabe rammer for så store forandringer på så overraskende kort tid! Didde har på en mild, empatisk og utrolig indsigtsfuld måde hjulpet mig og min virksomhed et sted hen, som ellers kunne have taget mig år at nå. Jeg har følt mig set, hørt og forstået og har derfor følt mig helt tryg i en proces som går dybt.”
– Carina Cecilia Saatterup, Yogalærer
“Purpose Leadership forløbet har været fantastisk og jeg har glædet mig til hvert nyt modul og session. Et lyspunkt i en hæsblæsende hverdag. Spændende. Hårdt. Vigtigt. Nærende.”
– Line Reeh, Chefkonsulent ved DTU Engineering Technology og Podcastvært: “ENDELIG Mandag”
“Mødet med Didde har været afgørende for mig og mit lederskab. Jeg følte mig meget tryg, set og forstået, samtidig med, at jeg blev udfordret på en kærlig måde, uden at jeg på noget tidspunkt mødte løftede pegefingre.”
– Henriette
“Didde har en helt særlig evne til at skabe et meget nærværende, tillidsfuldt og åbent rum, hvor vi har kunnet arbejde på et langt dybere niveau end forventet. Hun ser meget klart og spejler min udviklingsproces, så det hele tiden er det essentielle, jeg får med.
Hendes formidling er rig og fuld af billeder og stærke metaforer, som jeg oplever har givet et ekstra niveau af forståelse, som også bidrager til bundfældelsen af de mange nye indsigter og erkendelser. Diddes ro, kærlige venlighed og visdom smitter og efter en session med hende, føler jeg mig altid rolig, klarsynet og beriget. Jeg har fået en styrket tro på mig selv i rollen som leder.”
– Sidsel Freja Trads Birk, Afdelingsleder, Special Minds, Silkeborg
“Jeg elsker det rum, Didde er i stand til at skabe.”
– Masi Dawoud