Hvorfor er tid alene så kraftfuldt?
Alentiden gør os bedre i stand til at lytte dybere til os selv og opbygge tillid til det vi sanser i vores indre liv. Vi bliver modtagelige overfor intuitioner og anelser omkring, hvad der er vores næste skridt i livet. Som en nattehimmel, hvor stjernerne en for en træder frem og lyser klart, desto mørkere og mere stille der bliver.
Din tid alene vil være en støtte og et hjem for dig, selv midt i meget ukendte omstændigheder og derfra vil du finde alle dine veje.
Sådan skrev digteren Rainer Maria Rilke til den unge digterspire i bogen “Breve til en ung digter”.
Stilheden er porten ind til forbindelsen med vores sjæl. For at hente vores gaver frem i lyset, og leve vores sjælsformål, er tid i afsondrethed afgørende.
Kunsten at være alene
Vi skal turde IKKE at være tilgængelige. Ordet afsondrethed betyder at isolere og adskille. Men allermest elsker jeg dog det engelske ord solitude. For mig betyder det ‘kunsten at være alene’.
Vi skal bevæge os ud af feltet, af familien, af kontorfællesskabet, af moderskabet, af parforholdet, af de familiære måder at være sammen med os selv på, og praktisere kunsten at være alene.
Og ud i den vilde natur, ind i de dybe meditationer, over i drømmenes rige og mærke vores egen tyngde.
Hvordan vi flyder sammen med træstammerne, forsvinder ned i skovbunden, får forbindelse med vores egen sjæl, samler vores unikke styrker op i kurven og bærer dem med over broen, når vi vender tilbage fra afsondretheden.
Nøglen til at kropsliggøre dit sjælsformål
Alle de kvinder som jeg har i forløb, lærer det inderlige rum med sig selv, endnu bedre at kende. De oplever, at det ikke kun er en vigtig måde at samle deres kræfter på og mærke, deres længsler og drømme. Det er også nøglen til at fremkalde en vision for deres virke, der giver dem en stærk retning. De fremkalder stjerner på deres indre nattehimmel.
De lærer at bære deres sjælsformål med over broen fra den indre verden og kropsliggøre det i deres virke, så de lever deres kald og deler deres gaver med verden.
Maleri af Odilon Redon, The Golden Cell (The Blue Profile) 1892
Så uendeligt rigtigt og smukt🙏🏼 Har netop begyndt min egen rejse og oplever den første hele dag i mit eget selskab – det er magisk❤️
Tak for at tale direkte ind i min rejse imod at finde og være tro mod mit sjælsformål og ægte mig🙏🏼
Kære Lene. Tak for at være den første til at skrive en kommentar her på min nye blog. Det glæder mig meget at høre, at du netop har sat ud på din rejse og at du mærker magien ved alenetiden. Sjælen kalder – hvor er det smukt, at du lytter. Kh Didde
Solitude 🤍
Et dejligt sted at være, ja.
Med al den støj der findes, er det rart at kunne lukke dørene til verden og læne sig ind i dybere ro. Du beskriver det så fint og muslingehaven er et herligt navn til at rumme dine tekster 🤍
Jeg glæder mig til at læse med!
Tak Senay 🐚Dejligt, at du vil besøge Muslinge haven og jeg ved hvor meget solitude også betyder for dig 🌾🌲🌞
Kh Didde