I slutningen af sin bog A Poetry Handbook skriver digteren Mary Oliver at
Poesi er en livsnærende kraft. For digte er jo ikke ord, trods alt, men et bål for dem, der er kolde, et reb firet ned til de fortabte, noget så nødvendigt som brød i de sultnes lommer.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har vendt mig mod et digt, for at søge støtte og perspektiv på en situation eller indre tilstand, som jeg fandt mig selv i.
Digte kan være sjæleterapi af fineste kvalitet.
Poesi begyndte midt i jordens vildnis
Poesi er blandt de ældste kunstarter og har altid taget udgangspunkt i naturen, der gennem vores sanser, kom os i møde og blev til sansemættede sprogbilleder og metaforer i digtene.
Mary Oliver beskriver det fint i samme bog:
Poesi er en af de ældgamle kunstarter, og den begyndte, ligesom al anden kunst, i jordens oprindelige vildnis.
Det startede gennem processen med at se, og føle og høre, og lugte og røre og derefter huske – at huske gennem ord – hvordan disse sanselige oplevelser var, mens vi samtidigt forsøgte at beskrive den endeløse usynlige frygt og ønsker i vores indre liv.
Digteren brugte sin konkrete erfaringer og omgivelser – og et naturrigt billedsprog – til at belyse den indre, usynlige oplevelse.
Det er stadig naturen, der danner en af de stærkeste inspirationskilder for mange digtere.
Som her i første vers af mit digt “Der er ingen steder jeg hellere vil være end her”:
Der er ingen steder jeg hellere vil være end her
hvor guldsmeden bærer safirer på sine vinger i lysningen
og fjordstrømmens moderlige rytme skyller bekymringerne bort
overgivelsens bevægelse i denne verden der langsomt giver efter
Poesi beder os om at overgive os
Det er netop overgivelse og hengivelse, der er væsentlige, når vi læser et digt. At lade de særlige billeder, der dannes gennem den unikke sammensætning af ord, bringe os ind i sansebårede oplevelser og forestillinger om verden omkring os – og verden indeni os.
Som her i nogle linjer fra mit digt “Vinterhjerte”:
Månen, så fortrolig med at bevæge sig gennem mørke
som en hvid sten, der slibes af tidevandets åndedrag
hviler den på kanten af verden
som mit vinterhjerte
den sorg der vokser i kraterne
beder jeg dig holde blidt
indtil hulrummene løber over
af honning tappet på månens bjerge
Sjæle’terapi’ opstår gennem poesi, når et digt – eller nogle linjer af et digt – skaber en genkendelse (det kan ofte mærkes i kroppen). Noget åbner sig, udvides, du mærker et indre ‘wow’ eller ‘ja’.
Digtet rammer dig og det spejler en følelse, stemning eller oplevelse tilbage til dig og giver dig en ny indsigt eller sætter ord og billeder på noget, der før var uhåndgribeligt. Du mærker måske samhørighed, forløsning, næring til din sjæl, mening, kærlighed eller længsel.
Noget har bevæget sig i dit møde med digtet.
Derfor benytter jeg digte i mine
1:1 sessioner og gør mig umage med at vælge digte, der passer til det tema som vi arbejder med. På den måde kan digtet både have en støttende og opløftende virkning i Soul Coaching sessionerne.
Læs, læs, læs poesi
Tiden kalder på fordybelse og poesi er et let sted at starte, da de fleste digte er korte og dermed ikke tager lang tid at læse. Men virkningen kan være stor!
Her er inspiration til digtere som du kan læse i bogform. (Du kan se nogle af bøgernes forsider på fotografiet øverst i blogindlægget.)
Mary Oliver – New and Selected Poems Volume 1 & 2
Rainer Maria Rilke – Book of Hours
Inger Christensen – Sommerfugledalen
Digt antologier – se de to bud på fotografiet
Sjæledigte – jeg samler mine digte
HER indtil de udkommer i bogform
Jeg vil elske at høre, hvilke digtere som du læser og om du har haft en særlig oplevelse med et specifikt digt? Skriv meget gerne i kommentarfeltet herunder.
Kærlig hilsen
Didde
Recent Comments