Magi og kvindekraft

I onsdags vendte jeg tilbage til et sted jeg sidst besøgte for mange år siden. 

Vi flyttede fra Haslev i 2007, med to små børn og en læreruddannelse i rygsækken.

Købte et hus fra 1905 på Sydsjælland, slog rødder og fik et hjem i skovkanten. 

Onsdag aften gik jeg ind ad døren til Haslev Bibliotek, efter 18 år, for at se dokumentarfilmen “Heks” om heksen, Andrea Hejlskov, der selv var med til visningen og efterfølgende samtale. 

Det er en film, som jeg vil anbefale dig at se. 

Jeg fældede en del tårer undervejs, og det var ok. Fordi filmen går ind under huden og bryder nogle værn ned. 

Værn, der almindeligvis holder os på større afstand af hjerteblod, hjertemod, psykisk sårbarhed, magi og kvindekraft. 

Og når de værn viger, så sidder man med en følelse af, at det hele E R forbundet og at det ofte er frygt, der forsøger at holde værnene stangen, for, at vi ikke bliver skræmt af vores egen kraft.

For hvordan håndterer man at have adgang til syn og indsigt i den usynlige verden? 

Og at lade sig guide af sin intuition, med så stor styrke, at man tør træffe livsomvæltende valg på baggrund af den? 

Det er ikke en nem opgave i et samfund, der har snævre definitioner på hvad “virkeligheden” er.

Det minder mig også om den opgave som Middelaldernonnen Hildegard Af Bingen var på. Og hvis liv og virke du kan læse om i Anne Lise Marstrand-Jørgens fantastiske romaner Hildegard 1 og 2.

“Heks” dokumentarfilmen skildrer på en fin og nuanceret måde, hvor ensomt det kan være at stå udenfor samfundets normer og have modet til at vælge sin egen vej. Men også hvor ufatteligt svært det kan være at leve med psykisk sårbarhed. 

Og jeg tror noget at det, som ramte mig allerdybest var, at mærke med hvilken kraft Andrea formår at leve lige dér. Med en usædvanlig råstyrke og en usædvanlig sårbarhed og ikke mindst et helt ubegribeligt mod til at blive gennemlyst. 

At blive set. 

At være forsvarsløs – og derfor stærk.

Jeg skal også huske at sige, at filmen er utrolig smuk og poetisk og der er også skøn humor med!

Her er et par spørgsmål som jeg fik lyst til at dele med dig – i lyset af filmen.

𓂀 Hvordan kommer din særlige magi til udfoldelse?

𓂀 Hvilke kilder trækker du på, for at træffe valg og finde vej i livet?

𓂀 Hvor holder du dig selv tilbage?

𓂀 På hvilke områder står du særlig stærkt i dit lys?

Jeg håber du vil give dig selv lidt tid til at dvæle ved de spørgsmål og skrive dine svar ned.

Som digter blev jeg også meget inspireret af Andrea’s fine pointer om at sprog er en magisk handling. 

For sproget skaber vores virkelighed. Så hvilket sprog benytter vi? For sprog kan bygge verden op, men det kan også bryde den ned og skabe et ragnarok. 

At skrive (digte) er for mig en måde at fremkalde den usynlige verden på. For sproget kan både udvide vores virkelighed og hjælpe os med at erkende lag i vores eget indre – og i verden, der ellers kan være tilslørede og utilgængelige.

Dette digt færdiggjorde jeg, inden jeg så filmen i onsdags. Efterfølgende opdagede jeg, at det taler ganske fint ind i filmens univers: