Vær ærlig omkring hvordan du har det

På vores livsrejse, står vi over for mange korsveje, der inviterer os til at vælge den vej, der passer bedst til den, vi er ved at blive. 

Nogle valg, som et karriereskift, en flytning eller en forandring i relationen til et andet menneske, føles tungtvejende. 

Når vi står ved en korsvej kan det virke tåget som en nagende følelse af, at nogle områder af vores liv har brug for forandring, selvom vi ikke kan præcisere det helt klart. Det er nemt at blive fanget i tankerne og føle sig lammet af frygt, forvirring eller at komme til at overanalysere.

Spørgsmålene kører rundt i vores sind. Skal jeg blive eller gå? Hvad vil der ske, hvis jeg vælger den ene vej frem for den anden? Hvilket valg stemmer overens med mine værdier, og hvem vil jeg blive? 

Men bagom alle tankerne og ubeslutsomheden ligger der en enorm indre visdom, der ubesværet kender vejen.

Ved at synke ned i stilheden og give os selv tid til refleksion kan vi få adgang til vores intuition – sjælens indre kompas – der vil afdække vores næste betydningsfulde skridt, som vil føre os dybere ind i vores sjælsformål og indre visdom.

Ærlighed, ro og forbindelse til vores hjerte viser os vejen frem.

Her er en refleksionsøvelse som inviterer dig til at være ærlig omkring din situation. Den vil give dig større klarhed.

Øvelse: Hvilken del af mig ønsker at forblive fastlåst? Hvad får jeg ud af følelsen af at være fastlåst?

Sid et øjeblik med lukkede øjne og læg mærke til din indånding og din udånding. Læg hånden på dit hjerte. Tillad roen at falde over dig.

Skriv ærligt og frit fra dit hjerte i 15 minutter ud fra disse spørgsmål:

❦ Er det mere behageligt at blive hvor jeg er, end at tage et modigt skridt ud i det ukendte? Hvis ja, hvad er egentlig årsagen? Er det frygt for at fejle? At lære noget ukendt om mig selv? At føle mig uværdig til at vokse og udvikle mig og stå i mit lys?

❦ Hvad opnår jeg ved at forblive fastlåst? 

❦ Hvad mister jeg ved ikke at komme videre?

Gennemgå derefter hvad du har skrevet. Er der en kerne af sandhed eller indsigt, der er værd at udforske yderligere?

Er der et næste lille skridt som du er inspireret til at tage?

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til øvelsen, så må du meget gerne skrive en kommentar i feltet nederst på siden eller sende mig en mail diddeflor@gmail.com

Rigtig god fornøjelse med øvelsen!

Kærlig hilsen Didde

FOTO: Unsplash

Rum til dig

Selvomsorg, poesi & meditation

Få mit gratis minikursus til en værdi af 499,-kr. Du tilmelder dig samtidig mit personlige nyhedsbrev

.