Savner du tid til fordybelse?

D​a jeg uddannede mig til Purpose Guide™ i Californien talte vi tit om begrebet ​’deep time​’ – dyb tid. 
 
Dyb tid er nærmere en tilstand end en tid. Det er den tilstand vi har, når vi en stund sætter os ud af hverdagens gøremål og praktik og hengiver os til fordybelse og væren.
 
‘Fordybelse’ kan minde om ‘deep time’. Et ufatteligt smukt dansk ord, synes jeg. Der beskriver den tilstand, hvor vi slipper fri af klokkestrengstiden og ned under overfladen af livet.
 
I fordybelsen kan det tidslige miste grebet om os for en stund og det er netop den “befrielse” fra travlheden og det at være bundet op på tid, som jeg oplever som utrolig berigende.
 
​I dag taler vi om at tid er en kostbar ressource, noget vi mangler, fordi det meste af vores tid er fyldt op. Men måske er det nærmere dyb tid, som vi længes efter?
 
Men der er også en anden dimension til dyb tid, som for mig er den allervigtigste. Dyb tid er sjæletid. Det at være i udveksling med vores sjæl. 
 
Når jeg har et menneske i et forløb med SoulQuest, (https://diddeflorrotne.com/index.php/soulquest/) så arbejder vi sammen igennem 3 måneder, hvor vi skaber rum til dyb tid – sjæletid. 
 
Det sker bl.a gennem tid i naturen og gennem øvelser og sjælsmeditationer. Langsomt vænner vi (og vores personlighed/lille selv) os til at være i sjæletid.
 
På forløbet bygger vi op til selve SoulQuesten, en 8 timers ceremoni alene i naturen, hvor selve hensigten er at få en stærkere forbindelse med sjælen og indsigt i vores sjælsformål.
 
Tænk, at vi gennem dyb tid, sjæletid, ikke blot kan opleve glæden og helingen, der finder sted i fordybelsen, men også få vigtig indsigt om vores sjælsformål og unikke sjælsgaver.
 
En af mine sjælsgaver er at skrive lyrik. Jeg skriver i en tilstand af dyb tid, hvor jeg sanser sjælen og ser et dybere sted fra. Du kan læse mine digte her
 
Jeg vil elske at høre om dine oplevelser med dyb tid – sjæletid.
Du er velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder.
 
Kærlig hilsen
Didde

Rum til dig

Selvomsorg, poesi & meditation

Få mit gratis minikursus til en værdi af 499,-kr. Du tilmelder dig samtidig mit personlige nyhedsbrev

.